Fejr livets begivenheder her

Det er muligt at afholde alle livets begivenheder i vores multisal. Der er plads til alle dine gæster. Der bliver afholdt fester som barnedåb, konfirmationer, bryllupper, kobber-, sølv-, guldbryllupper med videre, ligesom vi ofte beværter mindesammenkomster.

Ved private arrangementer betales kuvertpris, samt drikkevarer.

Konceptet er enkelt. Vi laver en aftale om selskabets afholdelse. Vi dækker op med duge, service, blomster, lys og servietter og du kommer selv med bordkort og øvrig pynt. Vi bestræber os på at have dine borde dækket dagen før selskabet, men på grund af øvrige gæster er det ikke altid muligt.

Ved selskabets start tager vi godt imod dine gæster og serverer den aftalte menu, som vores eget køkken tilbereder. Efter festen rydder vi af og rydder op og et par dage efter festen modtager du en faktura på det aftalte beløb.

Der kommer ikke lejegebyr af lokaler oveni.

Kontakt os
Sport & Kulturcenter Brovst